Hundeforsikring – Guide til den helt rigtige forsikring af din hund


Leder du efter den helt rette hundeforsikring til din hund, så er du endt til det helt rette sted.

Der findes mange forskellige forsikringstyper. Overordnet set er der to hundeforsikringer, som dækker din hund, hvis den skulle gøre skade eller blive syg.

Der findes også ufatteligt mange forsikringsselskaber, og det kan være en rigtig svær verden at finde rundt i.

Derfor er der nu poppet et vidundermiddel op, som hjælper dig med at finde en forsikring, som passer kanongodt til din hund.

FindForsikring hjælper dig med at finde tre hammergode tilbud på hundeforsikringer, ja eller alle mulige andre forsikringer, fra tre forskellige forsikringsselskaber.

Forsikringsplatformen sørger altid for at gå ud fra din ønsker. Du kan derfor på nemmest vis finde den forsikring, som passer både bedst på din hund, men også bedst på din pengepung.

Det kan dog være svært at vælge den helt rette forsikring. Derfor får du i denne artikel en guide i, hvordan du skal finde rundt i forsikringsjunglen med hjælp fra FindForsikring.

Hvem er FindForsikring?

FindForsikring. er en af Danmarks største online forsikringsportaler. Meningen med platformen er, at skabe en hurtigere og nemmere kontakt mellem de private forbrugere og forsikringsselskaberne.

Hjemmesiden blev lanceret i 2012, og har siden været med til at hjælpe mere end 300.000 brugere med at finde den rette forsikring.

Portalen samarbejder med lidt over 20 danske forsikringsselskaber, som gennem FindForsikring kan give dig deres bedste tilbud.

FindForsikring går ind for at levere den allerbedste service for deres brugere. De stræber efter at kunne give de mest brugbare forsikringstips, så du nemt kan finde den helt rigtige forsikring.

Flere større danske medier har skrevet om FindForsikring. Vil du gerne læse om, hvad der bliver skrevet om platformen i de danske medier, kan du klikke lige her.

Skal jeg have forsikring på min hund?

Ja, det er en del af den danske lov at have forsikring på sin hund. Men det er sørme svært at vide, hvad sådan en forsikring egentlig dækker.

De forskellige selskaber har alle forskellige typer af forsikringer. Overordnet dækker de to typiske ansvars- og sygeforsikring følgende:

  • Skader på andre personers bestanddele
  • Skader på eventuelle trænere eller dommere ved udstillinger
  • Sygdom og ulykker
  • Sygdom på rejser
  • Medicinudgifter
  • Dyrepension og/eller dyrepasning
  • Skader i trafikken

Der findes dog endnu flere forsikringer foruden hundeansvarsforsikringen og hundesygeforsikringen.

For at det er nemmere at finde hoved og hale i, kan du her læse om, hvilke forsikringer der findes ud over den lovpligtige.

Hundeansvarsforsikring vs. Hundesygeforsikring

Der findes forskellige forsikringstyper, men hvad er forskellen egentlig? Der er både fordele og ulemper ved de forskellige forsikringstyper.

Du vil her få mere at vide om forskellen på de to overordnede forsikringstyper.

Lovpligtig forsikring

Det er lovpligtigt at have ansvarsforsikring på sin hund i Danmark. Man skal ifølge loven indmelde sin hund inden for hundens første fire levemåneder.

Forsikringen dækker din hunds eventuelle skader på andre hunde, mennesker og på andres ejendele.

Hvis din hund f.eks. bider en anden hund, eller hvis den er årsag til en trafikulykke, er det din forsikring, som dækker skaderne.

Ansvarsforsikringen dækker de mest basale og almindelige forekomster af f.eks. skader på andre mennesker, dyr eller bestanddele.

Ansvarsforsikringen dækker dog ikke, hvis din hund bliver syg eller har brug for medicin. Heller ikke hvis din hund bliver syg efter en ulykke eller skade på andre hunde, mennesker eller ejendele.

Det kan derfor være dyr affære, hvis din hund 7-9-13 skulle gå hen og blive syg.

Frivillig forsikring

Der findes heldigvis andre forsikringer, som kan dække din hund, hvis den bliver syg. Dette er en udvidet hundeforsikring, som indebærer en hundesygeforsikring.

Med en hundesygeforsikring er du godt dækket ind. Her har du nemlig mulighed for at få dækket alt lige fra dyrlægeregninger til medicin og hundepension.

Du betaler selvfølgelig lidt mere, men til gengæld får du en bredere dækning, som i sidste ende kan være billigere.

Find den bedste forsikring til dig og din hund

Vi lever i den digitale tidsalder. Derfor er den allernemmeste måde, hvorpå man kan finde forsikringstilbud via internettet.

Det handler ikke nødvendigvis om at finde den forsikring, som er bedst i test, eller som alle dine hundevenner har oprettet til deres hund.

Du skal i stedet finde den forsikring, som opfylder dine krav, så du på allerbedste vis kan dække dine og din hunds ønsker og behov.

Derfor er det en god idé at tænke lidt over, hvad du forventer af en forsikring.

Du kan f.eks. overveje følgende spørgsmål, når du leder efter hundeforsikring:

  • Hvad dækker forsikringen generelt?
  • Hvad er den årlige forsikringspræmie?
  • Er der en selvrisiko, og hvad ligger den på?
  • Hvilke krav er der, for at min hund kan få en forsikring?
  • Hvad er den maksimale dækningsbeløb for eventuelle skader?

Det vigtigste er at overveje selvrisiko, forsikringspræmie og dækningsbeløb. Der er nemlig ikke meget ved at have en lav forsikringspræmie, hvis selvrisikoen er alt for høj.

Undersøg derfor en mulig forsikring grundigt igennem før du indmelder din hund. Du kan med fordel spørge en fagperson til råds.

En god idé er, at oprette den lovpligtige ansvarsforsikringen før du begynder at kigge på en udvidet pakke.

FindForsikring hjælper dig med at finde den allerbedste forsikring til dig og din hund.

Hvilke forsikringsselskaber findes der med forsikring af hunde?

Man kan sagtens indmelde sin hund gennem sin nuværende forsikring. Dette er dog ikke altid den billigste løsning.

Derfor er det en god idé, at undersøge hvilket forsikringsselskab der tilbyder den helt rette pakke til din hund.

Gennem Findforsikring kan du hurtigt og nemt finde tre forskellige tilbud, som passer til dine kriterier.

Du kan blandt andet finde hundeforsikringer gennem forsikringsselskaber som Tryg, Alka, Gjensidig og IF Forsikring.

Læs mere om de forskellige hundeforsikringer herunder.

Alka

Alka går ind for at give sine kunder den allerbedste oplevelse. De vil derfor gøre det nemt og enkelt og samtidig sørge for at holde den lave pris fast.

Med en hundeforsikring hos alka får du dækket følgende:

  • Skader din hund forårsager på andre personer, andre hunde og andres ejendomme.
  • Skader din hund kan forårsage på dommere, trænere eller andet under deltagelse i træning, konkurrencer eller klubarrangementer.
  • Skader din hvalp kan forårsage eller har forårsaget, indtil den er 4 måneder gammel.
  • Rejser inden for EU indtil 3 måneder fra afrejsedato

Hundeforsikringen dækker ikke:

  • Skader på dig eller dine ejendele
  • Skade på rekvisitter og andres ting under træning

Du kan med en hundeforsikring hos Alka tilkøbe en hundesygeforsikring. Det kan du læse meget mere lige her, og derefter tjekke om hundeforsikringen passer til dig på Findforsikring.

Alm Brand

Alm Brand vil også rigtig gerne sørge for, at du passer rigtigt godt på din hund. Med en hundeforsikring hos Alm Brand får du dækket følgende:

  • Skader din hund forårsager på andre personer
  • Skader din hund forårsager på andre dyr
  • Skader din hund forårsager på andres ting
  • Hundehvalpe som er ved deres mor, indtil de er 4 måneder gammel

Hos Alm Brand har du et bredt udvalg af tilvalg. Du kan vælge følgende:

  • Udvidet hundeansvar som dækker bid eller skader på hundeinstruktører el. lign. under træning eller under konkurrencer
  • Syge- og ulykkesdækning som dækker 60% af potentielle dyrlægeudgifter inkl. medicin.
  • Begrænset livsdækning som dækker din hund, hvis den skulle gå hen og dø eller måtte aflives grundet en sygdom, den er vaccineret imod.
  • Fuld livsdækning som dækker din hund, hvis den dør af sygdom eller må aflives.

Du kan læse meget mere lige her på Alm Brand hjemmeside. Du kan bagefter tjekke, om forsikringen passer dig på FindForsikring.

Aros Forsikring

Din hund er helt sikkert en del af familien. Derfor er det vigtigt at passe rigtig godt på dit lille firbenede familiemedlem.

Aros Forsikring sørger for en fornuftig forsikring, som passer godt på din hund. En hundeansvarsforsikring hos Aros Forsikring dækker følgende:

  • Skade på andre hunde
  • Skade på andre mennesker
  • Skader på andre ting
  • Hundehvalpe under 4 måneder som opholder sig hos sin mor

Derudover kan du vælge en hundeansvarsforsikring med figurantdækning. Det betyder at din hund er dækket alle døgnets 24 timer, om så den er til hundetræning, er tjenestehund, med på jagt eller til konkurrencer.

Du kan også tilkøbe en hundesygeforsikring, som dækker dyrlæge- og behandlingsudgifter ved sygdom eller ved ulykker.

Hundesygeforsikringen dækker også din hund, når den er med på ferie.

Aros Forsikring tilbyder desuden en hundelivsforsikring. En hundelivsforsikring dækker købesummen af din hund, hvis den dør grundet en ulykke eller sygdom.

Hvis din hund løber væk eller bliver stjålet dækker forsikringen 50% af købesummen.

Du kan læse meget mere lige her.

Bagefter kan du tjekke, om forsikringstyperne passer til dig på FindForsikring.

Codan

Hos Codan kan du vælge mellem tre forsikringstyper: den lovpligtige ansvarsforsikring, en syge- og ulykkesforsikring og en livsforsikring.

En ansvarsforsikring hos Codan dækker alle de lovpligtige krav for en hundeansvarsforsikring.

Den dækker derfor skader, din hund forårsager på andre hunde, på andre mennesker og på andres ejendele.

Sygdom- og ulykkesforsikringen fra Codan dækker de udgifter, der vil være ved sygdom og dyrlægebesøg.

Med en livsforsikring hos Codan får du erstatning, hvis du hund dør af sygdom eller ved ulykker. Den dækker desuden også aflivning.

Forsikringstypen er særligt relevant for dig, hvis du har avlsdyr eller en dygtig jagthund. Forsikringen kan købes fra din hund er tre måneder gammel, og indtil den er fyldt fire år.

Du kan læse mere om Codan hundeforsikring ved at klikke lige her. Vil du gerne se, om forsikringstypen er noget for dig, kan du få hjælp via FindForsikring.

GF Forsikring

Med en kæledyrsforsikring hos GF Forsikring kan du have ro i maven. Du kan nemlig hos GF købe den lovpligtige ansvarsforsikring, men også sygeforsikring og livsforsikring.

Ved GF’s kæledyrsforsikring får du:

  • Mulighed for en sygeforsikring der dækker dyrlægeregninger under hele din hunds levetid
  • Mulighed for udvidet ansvarsforsikring
  • Akut dyrebehandling
  • Mulighed for livsforsikring helt uden selvrisiko

Deltager din hund i klub- eller foreningsarrangementer kræves det ofte, at man har en udvidet ansvarsforsikring på sin hund.

Du kan gennem GF tilkøbe en sygeforsikring, som dækker akutte undersøgelser og behandlinger hos din dyrlæge samt behandlinger uden for dyreklinikkens normale åbningstider.

Du kan læse meget mere lige her. Ønsker du at tjekke op på, om forsikringen passer dine ønsker, kan du klikke her.

Topdanmark

Topdanmark dækker din hund fra top til tå. Du kan nemlig her finde en stor samling af forskellige forsikringsforslag.

Med en hundeansvarsforsikring hos Topdanmark bliver din hund dækket, hvis den forårsager:

  • Skader på andre hunde
  • Skader på andre mennesker
  • Skader på andre ejendele

Ansvarsforsikringen dækker dog ikke:

  • Skader som din hund forårsager ved træning eller ved klubarrangementer
  • Skader på dem som passer din hund
  • Skader på dig selv eller andre i din husstand
  • Skader på andre dyr du ejer eller dine ejendele

Hvis du ønsker at have en forsikring, som dækker skader, din hund forårsager, på dem der passer din hund samt skader på børn under 14 år i din husstand, kan du vælge en udvidet ansvarsforsikring.

Hos Topdanmark kan du også tilkøbe en sygeforsikring, den dækker:

  • Dyrlægeudgifter på op til 29.353 kr. om året
  • Udgifter ved aflivning
  • Tandskader ekskl. tyggeskader

En sygeforsikring dækker ikke:

  • Medfødte eller arvelige sygdomme samt udviklingsforstyrrelser
  • Forebyggende behandlinger såsom vaccinationer
  • Hundefoder og loppemidler

Du kan tilkøbe en udvidet sygeforsikring, som dækker dyrlægeordineret medicin på op til 2.144 kr. om året samt udgifter til genoptræning eller skader på op til 3.568 kr. om året.

Du finder også en livsforsikring hos Topdanmark. Den dækker din hund hvis:

  • Din hund dør eller må aflives – her får du erstatning på op til 17.612 kr.
  • Udgifter til aflivning og kremering efter sygdom eller skade.

Forsikringen dækker ikke hvis:

  • Din hund dør eller må aflives grundet sygdom, den kunne have været vaccineret imod
  • Hunden dør/aflives grundet aggressivitet eller psykiske lidelser
  • Din hund dør/aflives grundet arvelige sygdomme

Du kan læse meget mere lige her, og tjekke om forsikringen passer dig og din pengepung på FindForsikring lige her.

Gjensidige forsikring

En hund er en vigtig del af familien, og den skal selvfølgelig have det superskønt gennem hele livet.

Derfor får du livslang dækning med i din hundeforsikring lige meget, hvor gammel den er.

Hos Gjensidig kan du vælge følgende forsikringer:

  • Ansvarsforsikring+
  • Guld: sygeforsikring+
  • Platin: sygeforsikring+

Med ansvarsforsikring+ får du en udvidet ansvarsforsikring, som dækker de lovpligtige krav samt forsikring af dig og din hund ved ferier i Europa.

Denne udvidede ansvarsforsikring dækker:

  • Skade på andre mennesker
  • Skade på dig selv eller andre i din husstand
  • Skade på andre dyr
  • Skade på andres ting og sager
  • Skader som sker under træning eller til konkurrencer

Med en Guld: Sygeforsikring+ får du:

  • Ansvarsforsikring+
  • En sygeforsikring som dækker undersøgelser, behandling, indlæggelse, operationer, medicin og aflivning
  • Mundhygiejne herunder undersøgelser, operationer og medicin
  • Hjælp til din hund så den kan komme i form. Gælder også genoptræning efter operation, vejledning om kost og motion samt immunterapi.

Med Platin: Sygeforsikring+ får du:

  • Ansvarsforsikring+
  • Sygeforsikring+ herunder tandsygdomme og hjælp med genoptræning
  • Helbred gennem kiropraktorbehandlinger, guldimplantater og svømning
  • Hjælpe til kroniske sygdomme som medicin, livsforlængende medicin, aflivning og kremering

Udover disse tre kan du vælge ekstra dækning til din hundeforsikring.

Du kan f.eks. vælge pasning af din hund, hvis den bliver syg samt livsdækning, som dækker dødsfald, hvor du kan få forsikringssummen i erstatning.

Du kan læse meget mere lige her og bagefter tjekke, om forsikringen passer dig og din hund på FindForsikring.

PenSam

PenSam udbyder den lovpligtige ansvarsforsikring, som dækker de skader, din hund forårsager på andre dyr, mennesker eller andre menneskers ejendele.

Du kan også vælge at udvide ansvarsforsikringen, så den dækker din hund under træning, til stævner, konkurrencer m.m,

Dette tilvalg dækker desuden også de skader, din hund kan komme til at forårsage under pasning, om så det er på en person eller på personens ejendele.

Du kan også vælge en hundesygeforsikring udover ansvarsforsikringen. Sygeforsikring gennem PenSam sørger for at dække udgifter herunder undersøgelser og behandlinger hos en dyrlæge.

Sygeforsikringen dækker desuden også medicinudgifter, hvis det er medicin, som er ordineret af en dyrlæge.

Til sidst kan du vælge en medicindækning, som dækker alle former for medicin herunder kemoterapi. Medicinen skal bare være receptpligtig og dermed ordineret af en dyrlæge.

Du kan læse meget mere om PenSams hundeforsikring ved at klikke lige her. Bagefter kan du tjekke, om hundeforsikringen passer dig og din hund med hjælp fra FindForsikring.

DFA Forsikringsagentur

Hos DFA Forsikringsagentur kan du finde den lovpligtige ansvarsforsikring.

Du kan også vælge, at få en udvidet pakke hvis du går til hundetræning eller konkurrence med din hund.

Med en udvidet hundeansvarsforsikring gennem DFA Forsikringsagentur er din hund dækket, hvis din hund skulle forårsage skade på instruktører, dommere eller figuranter under træning eller konkurrencer.

DFA hundeansvarsforsikring dækker ikke de skader, din hund kan forårsage i hjemmet, eller hvor den bliver passet.

Du kan læse meget mere lige her og få hjælp til, om det er den rigtige forsikring på FindForsikring.

IF forsikringsagentur

Med en hundeforsikring gennem IF Forsikring betaler du 0 kr. i selvrisiko, hvis din hund f.eks. forvolder skade på andres ejendele.

Derudover er IF Forsikring blevet kåret som Bedst i test af forbrugerrådet Tænk.

Du har tre forskellige muligheder hos IF Forsikring.

Du kan enten vælge basis Hund Ansvar, som dækker de nødvendige lovpligtige krav.

Så kan du vælge Hund Plus, som udover at dække de lovpligtige krav også dækker sygdom og ulykker.

Sidst, men ikke mindst kan du vælge Hund Super, som udover at dække det samme som Hund Plus, også dækker operationer og kræftbehandling, genoptræning samt udlevering af receptpligtig medicin.

Du har også mulighed for at tilkøbe forsikringspakker.

Du kan f.eks. udvide din Hund Ansvar med en udvidet ansvarspakke, eller udvide din Hund Plus og Hund Super med liv- og opdrætterforsikringspakken.

Lyder det som noget for dig og din hund, så kan du læse meget mere lige her.

Du kan også tjekke FindForsikring og finde ud af, om forsikringen passer dig ved at klikke lige her.

Tryg

Hos Tryg har du tre forskellige muligheder. Du kan enten vælge basispakken, den udvidede eller den hvor du vælger helt selv.

I basispakken får din hund dækket de lovpligtige krav samt dyrlægeregninger, hvis din hund bliver syg eller skadet.

Den udvidede pakke giver udover den lovpligtige ansvarsforsikring også din hund mulighed for at få renset sine bisser, få medicin, fysioterapi samt andre fysiske behandlinger.

Vælg frit-pakken giver din hund den lovpligtige ansvarsforsikring, men lader også dig vælge helt frit, om du vil have din hund dækket for f.eks. sygdom og skader eller på udlandsrejser.

Nogle af de særlige fordele ved Tryg er:

  • Gratis dyrlæge når du har sygdomsforsikring
  • Du kan fange en dyrlæge på dyrlægehotlinen, hvor du hurtigt og nemt kan få rådgivning
  • Ingen hindring af alder. Du kan derfor altid tilmelde din hund
  • 10% rabat hvis din hund er ekstra dygtig. Det kunne være, hvis den har bestået et kursus i f.eks. lydighedstræning.

Du kan læse mere om Trygs hundeforsikringer ved at klikke lige her.

Du kan også tjekke FindForsikring og tjekke op på, om Trygs hundeforsikringer passer dig ved at klikke lige her.

Storstrøms Forsikring

Storstrøms Forsikring har mulighed for at give dig og din hund den lovpligtige hundeansvarsforsikring.

Deres lovpligtige hundeansvarsforsikring dækker over:

  • Den almene hundeansvarsforsikring
  • Skader på ejendele med op til 2.000.000 kr.
  • Skader på personer op til 10.000.000 kr.
  • En udvidet hundeansvarsforsikring som dækker skader sket på dommere, trænere eller under deltagelse i træning eller konkurrence.

Forsikringen hos Storstrøms Forsikring dækker ikke:

  • Skader på ting eller dyr som ejes af den, der har forsikret hunden
  • Skader på ting som er lånt eller lejet ud
  • Skader på personer over 14 år

Derudover er det godt at vide, at du kan have den samme forsikring på alle dine hunde. Du skal bare registrere hvor mange hunde du har på samme forsikring.

Hvis du sælger din hund, stopper forsikringen med det samme.

Vil du gerne vil læse mere om hundeansvarsforsikringen fra Storstrøms Forsikring, kan du læse mere ved at klikke lige her.

Du kan også få hjælp fra FindForsikring ved at klikke her.

Lokal Forsikring

Hunden er vel menneskets bedste ven. Derfor sørger Lokal Forsikring for, at du kan dække din hund helt lovpligtigt.

De tilbyder nemlig en lovpligtig hundeansvarsforsikring samt lækre tilvalg.

Du kan f.eks. udvide din almene hundeansvarsforsikring med en hundesygeforsikring.

Med en hundesygeforsikring får din hund en livsvarig forsikring, som dækker din hund gennem hele livet.

Forsikringen dækker sygdomsperioder på op til 120 dage, og så dækker den dyrlægeregninger op til 25.812 kr.

Du kan også udvide din almene hundeansvarsforsikring med en udvidet ansvarsforsikring.

Med denne bliver din hund også dækket til træning, konkurrencer og klubarrangementer.

Derudover dækker den udvidede ansvarsforsikring også personskade på børn under 14 år, samt personskade på den eller de personer som passer din hund.

Vil du gerne læse mere om en hundeforsikring fra Lokal Forsikring. Så kan du klikke lige her.

Er du interesseret i at finde ud af, om forsikringen er noget for dig så klik på FindForsikring.

Sønderjysk forsikring

Med Sønderjysk forsikring får du den lovpligtige ansvarsforsikring, som dækker alle de lovpligtige krav. Den dækker desuden også rejser i Europa i op til tre måneder.

Udover en ansvarsforsikring kan du vælge to forsikringstyper – nemlig en udvidet hundeforsikring og/eller en sygeforsikring til din hund.

Med en udvidet ansvarsforsikring får du også dækket de skader, din hund kan forårsage ved hundetræning eller til klub/foreningsarrangementer.

En sygeforsikring gennem Sønderjysk forsikring sker gennem et samarbejde med agria.dk. De tilbyder et erstatningsbeløb på op til 41.480 kr. pr. forsikringsår.

Beløbet er konstant gennem hele din hunds liv, og kan købes uanset din hunds alder.

Du kan læse meget mere lige her eller se flere tilbud på FindForsikring.

Hvordan finder jeg den billigste hundeforsikring?

Prisen for en lovpligtig hundeforsikring kan variere meget, da prisen afhænger af flere faktorer. Typisk ligger en ansvarsforsikring dog mellem 300 kr. og 600 kr. om året.

Hvad der kan påvirke din hunds ansvarsforsikring er race, alder og eventuelle sygdomme.

FindForsikring gør det muligt for dig at undersøge forsikringsselskabernes tilbud ud fra de forskellige faktorer.

Det har derfor aldrig været nemmere at finde en forsikring, som det er at finde en hundeforsikring gennem FindForsikring.

Klik lige her for at komme ind på FindForsikring og find den ansvarsforsikring, som passer til dig og din hund.

5 gode grunde til at benytte FindForsikring

FindForsikring er en nem og hurtig mulighed, hvorpå du kan finde den helt rigtige forsikring til dig og din hund.

Her ser du fem gode grunde til, hvorfor du skal benytte FindForsikring.

  1. Du får en gennemsnitlig besparelse på 2.700 kr.
  2. Du går gratis og uforpligtende brug af Findforsikring.dk
  3. Du kan selv vælge, hvordan du ønsker at købe dig en forsikring
  4. Forsikringsselskaberne ved, at der er konkurrence, og de giver dig derfor deres bedste tilbud
  5. Det er hurtigt, nemt og helt sikkert

Afsluttende bemærkninger

Det er en helt ny verden at skulle bevæge sig ind i, når man får sig et nyt firbenet og pjusket familiemedlem,

Det kan derfor godt virke en smule overvældende, at skulle til at finde forsikring til sådan en lille laban.

Sæt dig derfor ned og brug god tid på at vælge en forsikring som passer allerbedst til dig og til din hund.

Et velovervejet valg af forsikring vil du sætte pris på, hvis nu der skulle ske noget med din hund.

At du kan passe på din hund, vil både du og din skønne firbenede bedste ven være meget taknemmelige for.

Er du interesseret i at vide mere om f.eks. foder til din hund, kan du på vielskerdyr.dk læse en masse gode artikler om netop det.

Du finder også artikler om, hvad du kan hjælpe din hund med, hvis den har fået diagnosticeret en form for allergi, eller hvis den måske bare er en smule kræsen.

Ellers er der bare at sige pøj pøj med forsikringsjagten! Har du spørgsmål eller eventuelle idéer til nye artikler, er du velkommen til at kontakte os på kontakt@vielskerdyr.dk

Christina

Jeg elsker dyr, så simpelt er det. Eftersom jeg er vokset op med hunde, katte, kaniner og geder, har jeg altid haft et tæt bånd med mine kæledyr. Jeg går meget op i, at de små firbenede har det godt, og bliver behandlet ordentligt. Derfor bruger jeg min interesse på at finde de bedste produkter til dit kæledyr, så du og din bedste ven kan få et langt og lykkeligt liv sammen.

Seneste artikler