Stresset hund – Guide til at afhjælpe stress hos din hund


Vi vil det bedste for vores hunde og derfor kan vi ikke lide, hvis de viser tegn på at være utilpas. Vi har tidligere skrevet en god artikel omkring allergi hos hunde og hvad man kan gøre, for at undgå at hunden får allergiske reaktioner. Artiklen kan du finde ved at trykke lige her.  

Men din hund kan også godt være utilpas af andre grunde. Ligesom os mennesker kan hunde også have for travlt og blive stressede. Vi ved efter grundig forskning, hvor farligt det kan være for helbredet at være stresset over længere perioder, så derfor har vi lavet denne guide, der kan hjælpe din hund med at stresse mindre og blive gladere.

Mennesker kan vi få at vide af deres læge, at de skal slappe lidt mere af, men det forstår hunden ikke hvis din dyrlæge siger det. Så der er vi nødt til at bruge alternative metoder, for at få hunden til at slappe af. Hunde kan stresse ligeså snart de ser andre hunde og gerne vil snakke med dem, men stress i små perioder er helt okay og det er ikke skadeligt for din hund.

Stress – Dårligt foder eller dårlig opdragelse?

Der er mange myter omkring, hvorfor en hund bliver stresset eller hyperaktiv. Nogle er der lidt sandhed i, mens andre er decideret forkerte. Derfor vil vi i denne artikel punktere nogen af de mest udbredte misforståelser og give dig nogle produkter, som kan hjælpe din hund til at slappe mere af og blive gladere.

Den første og mest udbredte myte er, at din hund er stresset fordi den får noget forkert foder med for meget protein i. Mængden af protein i hundefoder og en stresset og hyperaktiv hund har intet med hinanden at gøre. 

Hvis der skulle være noget som helst sandhed i denne myte, så kunne det være, hvis vi generelt ser på kvaliteten af hundemaden. Der er nemlig nogle studier der viser, at meget af det helt billige hundemad indeholder utrolig mange tilsætningsstoffer. For det første er hundemad af ringe kvalitet dårligt for din hunds velvære, men de mange tilsætningsstoffer kan også give nogle stressede eller hyperaktive reaktioner.

Den anden myte som vi hører ofte er, at hunden kun er stresset, fordi den er dårlig opdraget. Det er en myte, hvor der faktisk er en stor del sandhed i. Vi siger ikke, at du har opdraget din hund dårligt, fordi den er stresset, men 90% af tiden er hunden blevet opdraget på en måde, der ikke er hensigtsmæssig, når det kommer til hundens stresshormoner. 

Nogle racer er mere følsomme og derfor kan de også nemmere rammes af stress, men alle racer kan på et tidspunkt i deres liv rammes af stress, og det er ikke altid noget, som ejeren kan gøre noget ved. Hvis du gerne vil have lidt hjælp til opdragelsen af din hund, så kan du læse to bøger, som vi gerne vil anbefale. Begge bøger er skrevet af Irene Jarnved, der har trænet hunde siden 1980’erne og har udgivet utallige bøger omkring hunde og opdragelse af dem. 

De to bøger vi gerne vil anbefale er Fra hvalp til hund – Vejen til den harmoniske familiehund og Fra hvalp til jagthund. Begge bøger giver dig nogle gode råd til, hvordan du får din hund til at slappe mere af. De kan købes hos Saxo lige her.

Hjælp udefra

Som sagt er det ikke altid opdragelsen der giver hunden stress, men uanset hvorfor hunden er stresset, så er det aldrig rart for hverken ejeren eller hunden. Derfor giver vi dig her nogle gode bud på, hvilke produkter man kan give sin hund, så den kan slappe mere af og få det bedre.

Som beskrevet tidligere så er det kun foder af ringe kvalitet med mange tilsætningsstoffer der kan give din hund stress og hyperaktivitet. Men der er foder, der markedsfører sig på, at være til stressede hunde. Vi har ikke set nogle videnskabelige resultater af disse typer foder og derfor vil vi anbefale, at du fortsætter med dit nuværende hundefoder og giver din hund nogle kosttilskud.

Stress Support

Det første produkt vi gerne vil anbefale er Stress Support fra Animigo. Stress Support er kapsler, som du kan give til din hund, når den har tegn på stress, angst eller hyperaktivitet. Stress Support er lavet med naturlige ingredienser, som har afslappende effekt på din hund. Virkningen af kapslerne slår til, når din hund står i en stresset situation, som for eksempel et møde med en anden hund. Her går Stress Support ind og beroligere din hund indefra, da kapslerne dæmper stresshormonet.

Vi anbefaler, at du giver din hund kosttilskuddet før en stresset situation kan opstå. Vi anbefaler ikke, at man giver hunden kosttilskuddet på daglig basis, men kun, når hunden kan risikere at blive mere stresset end på den daglige gåtur. Det kan blandt andet være før en længere rejse, før et stort uvejr, hvis hunden skal på internat på ferie eller hvis der er en baby på vej i familien. Stress Support kan også være en ideel løsning at give til din hund før nytårsaften, hvor mange hunde verden over lever i konstant alarmberedskab og bliver meget stresset.

Men hvad er de naturlige ingredienser så i Stress Support? En af hovedingredienserne er citronmelisse, der er en plante fra mint-familien. Citronmelissen er kendt for sin beroligende virkning – både for mennesker og dyr. Derfor har Animigo valgt at tilsætte citronmelisse i deres kosttilskud. 

Ellers er hovedingredienserne kamille, som vi kender fra kamilleteen og har været kendt i mange år for at have en beroligende virkning. Samtidig hjælper kamille også, hvis din hund har sart mave. Den sidste hovedingrediens er B-vitamin. B-vitamin er ikke kun god for din hunds velvære, men kan også hjælpe med at stabilisere hundens psykologiske mind-set.

Du kan finde dette fantastiske kosttilskud på Animigos egen hjemmeside, og du køber produktet ved at klikke lige her.

Soothex til hunde

Det næste kosttilskud vi vil anbefale er Soothex til hunde. Ligesom Stress Support er Soothex lavet af Animigo selv og er også lavet af naturlige ingredienser. 

Soothex til hunde hjælper ikke kun på stressede hunde, men også på hunde, som er meget nervøse i deres væremåde. Animigo har lavet dette kosttilskud med aminosyrer, vitaminer og citronmelisse. Aminosyrerne L-Tryptofan, L-Theanin og L-Taurin er kendt for at berolige din hund og så kan din hund også få boostet humøret, da disse animosyrer er kendt for at øge serotonin, der er hormonet som giver hunden glæde.

Der er altså ingen kemikalier i Soothex, som vi så nødigt vil give til vores dejlige hunde. Kemikalierne kan også have den bivirkning, at hundene bliver meget sløve og døsige. Det ønsker ingen hundeejer. Du kan både tilføje Soothex til hundens naturlige foder eller give dem som kapsler. 

Du kan købe Soothex til hunde hos Animigo lige her.

Bogavital Relax Tabs Support

Det næste kosttilskud vi gerne vil anbefale er Bogavital Relax Tabs Support. Ligesom nogle af de andre kosttilskud, så indeholder Bogavital Relax Tabs Support udvalgte b-vitaminer og melisse, der beroliger hunden i stressede situationer. 

Bogavital Relax Tabs Support indeholder også magnesium, baldrian og humle, der alle også giver en beroligende effekt. Det er en fordel, hvis du skal have din hund med, hvor der er meget støj, som kan stresse din hund.

Det kan være bilstøj, tordenvejr eller andre ting, der kan larme meget. Du kan også give din hund Bogavital Relax Tabs Support hvis hunden skal ændre sine sociale omgivelser i forbindelse med flytning eller nye familiemedlemmer.

B-vitaminet og magnesium giver stærkere nerver til din hund, hvor baldrian og humle stabiliserer hundens sind. Der er også tryptofan i dette kosttilskud, der som nævnt tidligere løfter humøret hos hunden.

Hvis du har lyst til at prøve dette kosttilskud og få din hund ud af dens stressede liv, så kan du købe den hos MyDreamPet lige her.

Pooch & Mutt Calm & Relaxed

Det næste produkt vi gerne vil anbefale er ikke et kosttilskud. Det er derimod godbidder med smag af lam. Derfor kan dette være en god mulighed, hvis din hund har svært ved at få pillerne til at glide ned. Pooch & Mutt Calm & Relaxed er håndlavede godbidder, der har få kalorier, er glutenfri og så er de formet som et kødben, så din hund vil elske dem.

Som nævnt smager godbidderne af lam. Det er fordi godbidderne indeholder en stor del lam, men har også kamille og L-tryptophan i sin formel. Kamille hjælper på at få hunden til at slappe af, mens L-tryptophan er hormonet, der får din hund i godt humør.

Som med alle de andre produkter, så anbefaler vi at give hunden godbidderne inden den stressede situation, som kan være fyrværkeri, separation eller en tur hos dyrlægen. Hvis Pooch & Mutt Calm & Relaxed lyder som noget for din hund, så kan du købe det hos PetLux ved at trykke lige her.

Adaptil Transport Spray

Det sidste produkt vi vil anbefale er Adaptil Transport Spray. Sprayen indeholder en syntetisk kopi af hundens naturlige feromoner og kan bruges både til voksne hunde, men også til hvalpen. Du kan bruge sprayen, når din hund skal ud at køre eller hvis den kommer ud for stressede situationer.

Du sprayer Adaptil Transport Spray i bilen, på noget legetøj eller noget helt tredje og hunden vil slappe af, når den lugter til sprayen. Feromonerne gør hunden eller hvalpen tryg og kommer naturligt fra tæven når hvalpene er 2-5 måneder gamle. Derfor føler hunden den samme tryghed ved brug af Adaptil Transport Spray som den vil føle, da den lå ved sin mor.

Hvis din hund begynder at ødelægge ting, tisser indenfor eller har problemer med at være alene, så spray Adaptil Transport Spray på hundekurven og din hund vil efter 15 min begynde at slappe mere af i sin kurv. Hvis du vil have fat i Adaptil Transport Spray kan den købes hos Canem lige her.

Afsluttende bemærkninger

Her på vielskerdyr er noget af det værste, når vores dyr ikke har det godt. Heriblandt når de er stressede eller hyperaktive. Derfor har vi her givet dig nogle bud på produkter, der kan hjælpe din hund med at få det langt bedre.

Vi håber du har kunne bruge vores anbefalinger og vil afprøve nogle af produkterne. Du kan læse flere artikler her på siden med guides, tips og tricks til dig og dine dyr.

Martin

Jeg har altid elsket dyr og derfor har jeg både en kat og en lille hund. Hunden er en blanding mellem racerne Mops/King Charles og bomuldshund. Jeg har altid vil give mine dyr det bedste og derfor deler jeg også mine erfaringer med jer gennem mine artikler. Målet for mig i mine artikler er, at sprede det gode budskab, så dyrene får de bedste vilkår og det bedste liv.

Seneste artikler