Dåsemad til hunde – Derfor er det godt til din hund!


Dåsemad eller vådkost til dyr er ofte noget vi forbinder med katte. De fleste hunde får tørkost i Danmark, men hvorfor er der denne forskel på katte og hunde? Ved større hunde har det måske noget at gøre med prisen, for dåsemad til hunde kan godt blive dyrt, hvis det skal være i en ordenlig kvalitet og så kan hundemad til en hund på +30 kg godt blive dyr i drift.

Grunde til at give vådkost til din hund

Der kan være mange forskellige grunde til, at man vælger at give sin hund vådfoder. Enten i en periode eller permanent. Det mest almindelige brug af vådkost til hunden er som skånekost, fordi hunden enten har været igennem en operation, skifter tænder eller har problemer med maven. Her er dåsemad rigtig, for den våde og bløde konsistens er lettere for hunden at spise og så skal maven heller ikke arbejde for hårdt på at fordøje maden.

Tandskift sker som oftest hos hvalpe, men de fleste dåser med hundemad henvender sig til voksne hunde. Det ser vi ikke som noget problem, for de produkter som vi vil anbefale er kvaliteten så høj, at både voksne og sarte hvalpe kan spise det. Eneste forskel er, at hvalpen skal have en mindre portion end den voksne.

Hvalpe med nye tænder skal dog også have masseret gummerne, så hvis du udelukkende serverer vådkost for hvalpen, så husk at give den nogle tyggestænger eller ben som hvalpen kan bide i og få masseret gummerne.

En anden grund til at bruge hundemad på dåse er, at hunden er kræsen eller ikke har noget appetit. Her bruger mange vådkosten som sovs til at putte oven på hundens normalt foder for at få hunden til at spise dens normale foder. Det kan hjælpe, men nogle hunde er for kloge og sortere maden, så de får spist alt det gode vådkost og så er der stadig ikke røget en bid almindeligt foder ned.

Hvis du vil bruge dette trick, så anbefaler vi på vielskerdyr, at du blandet vådkost og tørkosten, for så er det de færreste hunde, der formår at sortere tørkosten fra.

Når vi snakker om hunde der ikke vil spise deres normale kost, så kommer vi til næste grund for, at man kan give hunden vådkost. Det er som slik. Enten fordi den har gjort noget flot arbejde eller fordi det er fyldt ind i legetøj fra Kong. 

Den sidste grund, som vi normalt ser i Danmark for at give vådkost til hunde er, at det bruges som feriemad til hunde, der normalt får barf. Det er ikke altid lige nemt at have barf med sig, så derfor er det praktisk med dåsemad. Sandsynligheden for, at hunden der får barf til hverdag spiser vådkost er mange gange større end chancen for at den spiser noget tørkost.

Dåsemad til hunde er ikke bare dåsemad til hunde

Ligesom med tørfoder, så er der meget stor forskel på kvaliteten og indholdet af de forskellige dåser med vådkost. Derfor skal du altid læse varedeklarationen inden du får købt dåsemad med hjem til hunden.

Efter vores mening, så burde al vådkost være kornfrit. Det vil sige, at der ikke høre kornprodukter til i dåsen. Derudover er sukker ikke særlig sundt for hunden, så derfor er det også et no-go. Protein-kilden fra vådkosten skal gerne komme udelukkende fra animalske kilder. Og der skal gerne være en rigtig stor procentdel af kød i vådkosten, for så er der ikke fyldt alt muligt skidt i dåsen. Udover kød burde der kun være mineraler, vitaminer og lidt grøntsager. Men hvor lidt er “lidt grøntsager”? Vi mener, at der ikke skal være mere end 10-15% grøntsager i hver portion.

Hvad er bedst – Vådkost eller tørkost?

Selvom det lyder som et simpelt spørgsmål, så er det faktisk ikke rigtige. For man kan ikke sige generelt, hvad der er bedst til alle hunde. Nogle hunde foretrækker vådkost mens andre foretrækker tørfoder. Begge har fordele og begge har sine ulemper. I denne artikel fokusere vi på vådkosten, så vi kigger på fordele og ulemper ved vådkost til din hund.

Den største fordel for vådkost er, at vådkost er de det foder, som flest hunde foretrækker. Det gør de blandt andet fordi både lugten og smagen af vådkosten er langt kraftigere end lugten og smagen fra tørkosten. Og hunde elsker kraftige dufte af mad. 

En anden god fordel med vådkosten er, at den indeholder meget vand. Faktisk helt op til 84% vand. Derfor kan vådkosten være med til at give din hund det væske, som den skal have i løbet af en dag. Det er specielt godt til hunde som enten glemmer at drikke eller som ikke er så vild med det.

Den sidste fordel vi vil fremhæve ved vådkosten er til de overvægtige eller madglade hunde. Energitætheden i vådkosten er ikke nær så høj som i tørfoderet. Derfor skal hunden spise 2-3 gange mere mad af vådkost end af tørkost. Derfor er det rigtig godt at give til overvægtige eller madglade hunde, for de får lov til at spise mere mad, men de tager ikke på af det, fordi de kalorier de spiser er stadig den samme som en portion tørkost.

Som vi har beskrevet tidligere, så er den første ulempe, at prisen for vådkost er en del dyrere end tørkost. Specielt hvis du skal have noget kvalitet, som vi anbefaler. Derfor anbefaler vi heller ikke, at de store hunde udelukkende får vådkost, da det så godt kan fylde meget på ens budget.

En anden ulempe er lugten og oprydningen. Selvom hunden synes at vådkosten dufter dejlig kraftigt, så er det måske ikke så dejlig en lugt for os mennesker. Derfor kan vådkosten godt give luftgener for ejerne – specielt hvis I bor i en mindre lejlighed. Rengøringen er også mere besværlig, for ved tørfoder kan du bare støvsuge resterne op, mens at vådfoderet godt kan lave små pletter der skal tages med en våd klud.

Den sidste ulempe ved vådkost i forhold til tørkosten er, at holdbarheden er væsentligt nedsat, når først der er taget hul på dåsen. Så hvis den først er åben, så skal den spises indenfor et par dage.

Men for at svare på overskriften, så vil vi sige, hverken eller. Vi anbefaler at man blander vådkost og tørkost. Hunden kan måske få tørkost til dagen og så få en portion vådkost til aftenen. Men mønstret skal gerne forblive det samme og du bør ikke give både vådkost og tørkost i samme måltid. Det er også vigtigt, at du ikke overskrider hundens daglige behov, for så bliver den overvægtig.

En sidste ting, du skal være opmærksom på. Hunde med sarte maver skal gerne have det samme mad kontinuerligt, så derfor anbefaler vi ikke, at man blander vådkost og tørkost til disse hunde. Nu vil vi give vore anbefalinger til det bedste vådkost til hunde i Danmark.

Delicious Organic Wet Food – Fårekød

Det første vådfoder vi gerne vil anbefale er Delicious Organic Wet Food – Fårekød. Måltidet består af 67% højkvalitets fårekød, hvor der er tilføjet dejlige grøntsager som rødbede, tomatpure og gulerødder – Alt sammen naturligvis økologisk.

Delicious Organic Wet Food – Fårekød indeholder også chiafrø, som er dejligt mættende for både mennesker og hunde, olivenolie fra Toscana og 5 gode urter, som alle hjælper på en god sundhed og en god fordøjelse. De gode vitaminer og mineraler kommer fra spirulina og gurkemeje og fuldender dette fremragende måltid. 

Delicious Organic Wet Food – Fårekød indeholder alt det din hund har brug for af mineraler, vitaminer og næringsstoffer. Det sørger for, at din hund forbliver sund og rask og samtidig kan det hjælpe hunde med problemer med maven eller allergi.

Alt vådfoder fra Delicious Organic Wet Food er lavet af monoprotein, så der er kun én kilde til proteiner og det er igennem kødet. I Delicious Organic Wet Food – Fårekød kommer alt proteinen derfor fra får.

Producenten hedder Pet Farm Family og er et lille fabrik, der kører 100% på grøn energi og kun bruger lokale og økologiske ingredienser. De bruger heller ikke plastemballager og går kun op i miljøet og at vores firbenede venner har det godt.

Deres løfte til forbrugerne er, at alle deres produkter ikke indeholder farvestoffer, konserveringsmidler, kunstige smagsstoffer, benmel, kødmel, kylling og samtidig er allergivenlige.

Deres produkter inderholder heller ikke majs, ærter, byg, havre, hvede, soja eller andre unødvendige ingredienser. Produkterne er både laktosefrie, glutenfri og #Bullshitfree.

Du kan købe Delicious Organic Wet Food – Fårekød hos MyDreamPet lige her.

Delicious Organic Wet Food har også andre smagsvarianter. Du kan blandt andet få med oksekød, kalkun, vildsvin, hjort og MSC-certificeret laks. Du kan finde de forskellige varianter lige her.

Natures:Menu – Country Hunter Super Selection

Det næste vådkost vi vil anbefale er Natures:Menu – Country Hunter Super Selection. Her har vi tale om en kasse med 12 portioner, der er blandet af 4 forskellige smagsvarianter. Denne boks er især egnet til de lidt mindre hunde, hvor de normale dåser er for store og bliver dårlige. I disse portioner er der 150 g. pr. portion og passer til de fleste mindre hunde.

Dermed ikke sagt, at du ikke kan købe den til din større hund. Der kan du nemlig bruge Natures:Menu – Country Hunter Super Selection som topping til tørkosten eller som supplement. Det gode ved Natures:Menu – Country Hunter Super Selection er, at portionerne indeholder hele 80% kød og der naturligvis ikke er hverken korn eller tilsætningsstoffer i poserne. 

Maden i poserne er tilberedt efter forseglingen, hvilket gør, at alle vitaminer og mineraler stadig er i posen og ikke er fordampet under tilberedningen. Som alt andet fra Natures:Menu, så er råvarerne i super høj kvalitet og du kan bruge poserne som et komplet måltid, der ernæringsmæssigt er i balance. 

Der er selvfølgelig heller ingen gluten, kødmel, restprodukter, kunstige farver eller smagsstoffer i poserne. Smagende i denne mixkasse er 3 x oksekød fra køer på græs, 3 x saftig og lækker and, 3 x landopdrættet kalkun og 3 x fritgående kylling.

Hvis denne fremragende mixkasse lyder som noget for dig og din hund, så kan du købe dem hos PetLux ved at trykke lige her

Natures:Menu Country Hunter – And

Næste vådfoder vi gerne vil anbefale er endnu engang fra Natures:Menu. Denne gang er det Natures:Menu Country Hunter – And og er som alt andet fra Natures:Menu hundefoder i høj kvalitet.

Natures:Menu Country Hunter – And betegnes af Natures:Menu som et superfood, da måltidet er perfekt ernæringsmæssigt afbalanceret og gavner hunden på mange måder. Superfood er normalt noget vi forbinder med mennesker, men med Natures:Menu Country Hunter – And, så er superfood også kommet til vores firbenede venner.

Natures:Menu Country Hunter – And er rigtig godt hundefoder, der er proppet med sundhed og giver næring til alle hunderacer. Hvis du plejer at give din hund barf, så kan dette måltid sagtens bruges. Det smager himmelsk og indeholder alt det din hund har brug for. Samtidig er maden lavet af nogle ildsjæle, der virkelig elsker kæledyrene.

Hvis vi skal dykke lidt ned i indholdet af Natures:Menu Country Hunter – And, så indeholder den selvfølgelig en masse and. Faktisk indeholder vådfoderet hele 80% kød og er derfor i premium kvalitet. Ligesom ved mixposerne, så er Natures:Menu Country Hunter – And forseglet, før det er kogt med damp, så det har bevaret alt den gode næring i dåsen. 

Kort sagt giver Natures:Menu Country Hunter – And din hund et komplet og ernæringsmæssigt afbalanceret måltid, hvor kun det bedste kød, fisk, frugt, grønt og vigtige mineraler og vitaminer indgår. Der er selvfølgelig heller ingen korn, gluten, kødmel, restprodukter, smagsstoffer eller kunstige farver.

Hver dåse indeholder 600 gram vådfoder og du kan købe Natures:Menu Country Hunter – And ved at klikke lige her.

Natures:Menu Country Hunter findes også i mange andre varianter. Du kan blandt andet få Natures:Menu Country Hunter med oksekød, kalkun, vildt og blåbær, kanin og tranebær samt med fasan og gås. Du finder alle varianterne ved at klikke lige her.

PURBELLO vådfoder – Hest

Det sidste vådfoder til hunde, som vi gerne vil anbefale er PURBELLO vådfoder – Hest. Denne variant med hest er særlig velegnet til sarte hunde, men kan spises af alle. PURBELLO stikker ud fra mængden af vådkost til hunde, fordi det kommer fra en skærefast pølse og ikke fra en dåse. Det er ikke for sjovt, at man kalder dem for pølse-tyskere, for PURBELLO er nemlig produceret i Tyskland.

Selvom formen er lidt utraditionel, så er indholdet helt i top. Opskrifterne i de forskellige varianter fra PURBELLO er baseret på hvad en moderne hund har brug for af både mineraler, vitaminer og andre vigtige næringsstoffer. 

PURBELLO vådfoder – Hest har en kvalitet i verdensklasse og derfor er produktet også et godt alternativ til hunde med forskellige ernæringsmæssige vanskeligheder. Fordøjelsen forbliver rigtig god hos din hund hvis du kun giver den PURBELLO vådfoder fordi at de kun bruger en enkelt type kød i hver af deres varianter.

Dermed består PURBELLO vådfoder også af monoprotein, fordi alt proteinindholdet kommer fra et sted – nemlig kødet. Fordi der er så meget kød i pølsen, så er der slet ikke plads til hverken kødmel eller benmel. Der er heller ikke plads til korn eller gluten, men der er til gengæld plads til frisk kød og friske grøntsager.

PURBELLO vådfoder er også fri for alle syntetiske tilsætningsstoffer og konserveringsmidler. PURBELLO vådfoder – Hest kan både bruges som eneste foder til hunden eller i kombination med tørfoderet i hundens daglige ration. I denne version med hest er der hele 90% kød i og er derfor ideel til hunde med sarte maver.

Hvis du kunne prøve vådkost i pølseform til din hund, så er PURBELLO vådfoder – Hest en rigtig god mulighed. Du finder den ved at klikke lige her.  

PURBELLO vådfoder findes også i mange andre smagsvarianter. Du kan blandt andet få dem med lam, gulerødder og ærter; kalkun med broccoli og kartofler; okse med æbler og boghvede; and med kartofler og urter og ikke mindst kylling med gulerødder og ærter. Du kan finde den variant du ønsker til din hund ved at klikke lige her.

Afsluttende bemærkninger

Vi har nu givet dig en introduktion til vådkost som hundefoder og måske fået svaret på nogle af dine spørgsmål omkring emnet. Vi har givet dig vores anbefalinger til nogle forskellige varianter af vådkost og håber du kan bruge dem, så din hund kan spise lidt andet end tørfoder.

Martin

Jeg har altid elsket dyr og derfor har jeg både en kat og en lille hund. Hunden er en blanding mellem racerne Mops/King Charles og bomuldshund. Jeg har altid vil give mine dyr det bedste og derfor deler jeg også mine erfaringer med jer gennem mine artikler. Målet for mig i mine artikler er, at sprede det gode budskab, så dyrene får de bedste vilkår og det bedste liv.

Seneste artikler