Vi elsker vores hunde overalt på jorden. Derfor er det også kun naturligt, at vi gerne vil have dem med, når vi skal på tur. Men ligesom der er mange ting at huske på, når man har fået en baby, så er der også nogle ting, som man skal huske inden hunden kan komme med ud at køre.
Indhold
Loven
Det første man skal tænke over, er sikkerheden for hunden. Og her er der mange forskellige rygter om hvad der står i loven. Så for at slå det fast en gang for alle, så er der ikke et dansk lovkrav om, at en hund skal være fastspændt i en sele eller et transportbur.
Det betyder dog ikke, at du bare uden videre kan tage din hund med på køretur. Politiet kan nemlig stadig give dig en bøde, hvis de mener, at hunden udgør en sikkerhedsrisiko ved at forstyrre føreren af bilen. Det kan være hvis hunden sider på passagersædet og slikker føreren i øret eller ved at hunden hopper rundt i hele bilen.
I færdselsloven står der i paragraf 82:
”Personer eller gods må ikke være anbragt på en sådan måde, at føreren ikke har frit udsyn og tilstrækkelig mulighed for at manøvrere køretøjet. Gods skal anbringes således, at den tegngivning, der nævnes i § 32, stk. 2 og 4, eller påbudt lygte eller nummerplade ikke skjules.”
Stk. 3 i paragraf 82 siger:
”Gods skal være anbragt således, at det ikke kan frembyde fare for personer eller medføre skade på ejendom. Det må endvidere ikke kunne slæbe eller falde af på vejbanen, forårsage forstyrrende støvdannelse eller lignende ulempe, vanskeliggøre færdslen eller volde unødig støj.”
Derfor anbefaler vi på ViElskerDyr enten at man får sat en sele i hunden eller får anskaffet sig et transportbur. For selvom det ikke er et lovkrav, så er sikkerheden for hunden den samme som for mennesker. Hvis en hund ikke er spændt fast og bilen er i en ulykke, så kan hunden vælte rundt i bilen og komme meget slemt til skade og i værste fald afgå ved døden.
Hunden kan samtidig også gør stor skade på bilens andre passagerer, da hunden kan blive slynget rundt i bilen med voldsom kraft, hvor selv en 4 kg. hund kan skabe massive ødelæggelser på grund af tyngdekraften, hvor de små 4 kg. bliver til 300 kg. ved 100 km/t. hvis der sker et sammenstød.
Er der andre love, som jeg skal være opmærksom på, inden jeg tager min hund med ud at køre? Ja, der er op til flere. Det er lovpligtigt at have en ansvarsforsikring af sin hund, når man bor i Danmark. Vi har tidligere skrevet en god artikel om, hvilke forsikringer du kan tegne. Du finder artiklen her:
En sidste ting du skal være opmærksom på inden du tager hunden med på køretur er, at hunden skal have sit eget pas, hvis I forlader landet. Passet er et blåt selskabsdyrspas, som virker på samme måde som vores eget blå sygesikringskort. Passet kan laves hos alle landets dyrlæger, så hvis du planlægger at tage din hund med ned over grænsen, så tag et smut forbi dyrlægen og få lavet passet. Passet er et bevis på, at din hund har fået de tests, behandlinger og vaccinationer, som er gældende krav i hele EU.
Transportbur eller sele
Hvad skal man så vælge at transportere sin hund med? Det kan være svært at vurdere hvad der er bedst for lige netop din hund, men vi anbefaler som regel, at hvis du har en lille hund under 5 kg., så bruges sele eller taske. Omvendt hvis du har en hund over 25 kg., så anbefaler vi at bruge transportbur.
Det er dog helt op til dig selv, hvilken metode du og hunden er mest tryg ved. Vi kommer i denne artikel til at anbefale både seler og transportbure til hunde i forskellige størrelser. Så kan du trygt og godt finde lige netop den transportmulighed du finder bedst.
Hundetaske Riva fra Trixie
Det første vi gerne vil anbefale, er en mellemting mellem et bur og en sele. Det er faktisk nærmere end taske. Riva hundetasken fra Trixie er både stilren og så er den designet, så små hunde nemt og sikkert kan komme med på farten.
Tasken er lavet af nylonimitation udenpå, så den kan holde det flotte design. Indvendig er tasken foret med et polyesterbetræk, der nemt kan tages ud og vaskes, hvis der skulle ske uheld. Ellers er tasken fyldt med det dejligste skum, så din hund har noget lækkert og blødt at putte i.
Tasken kan dog kun bruges af hunde op til 7 kg., fordi den kun er 45 cm i længden, 30 cm. i højden og 26 cm i bredden. Men hvis du er til et stilrent design, hvor du og din hund kan matche, så er hundetasken Riva fra Trixie lige noget for dig. Du kan købe den ved at trykke på tasken eller klikke lige her.
Hundetaske – Via
Den næste hundetaske vi gerne vil anbefale, er toppen af poppen, når vi snakker komfort og design. Tasken er designet af Regina Mol for firmaet Via. Tasken er lavet af luxe faux fur, som er en af de mest luksuriøse former for falsk pels.
Tasken kommer i tre forskellige designs. Den første er lavet 100% af luxe faux fur, og tasken hedder Pebble. Designet på den anden variant er med smuds- og vandafvisende stof på ydersiden, mens der stadig er 100% luxe faux fur indvendig. Dette design hedder Graphite/Anthracite. Det sidste design, som Regina Mol har lavet, er med smuds- og vandafvisende både på indersiden og ydersiden. Denne version hedder Slate/Pebble.
Der er også tænkt over funktionerne i denne taske, hvor der er to stropper til at bære tasken i. Derudover er der en base, som kan tages ud, hvis tasken skal vaskes. Den skal vaskes skånsomt på 30 grader og efter vask skal den rystes og lufttørre. OBS: Tasken må ikke komme i tørretumbleren.
Sidst men ikke mindst er der en kort snor indvendig, som sikrer, at din hund ikke springer ud, når du åbner.
Hvis du gerne vil have det ypperste i design for dig og din hund, så er Via hundetasken lige noget for dig. Du kan købe den ved at trykke på billedet eller ved at klikke lige her.
Tasken findes i en small og i en small/medium udgave. Small-udgaven anbefaler vi ikke til hunde over 5 kg. Small/medium anbefaler vi ikke til hunde over 7 kg.
VOV&VUF Hundetaske
Den sidste hundetaske vi gerne vil anbefale, kommer fra VOV&VUF. Den er igen meget stilren og kan fås i tre farver; Sort, Rød/Orange og i Mørk Indigo. Tasken er ideel for hvalpe eller små hunde, som skal være med på farten.
Tasken er lavet af 100% genbrug, fordi den udelukkende består af genanvendt nylon. Samtidig har den to stærke stropper til at bæres i og en lille strop indvendig, der skal sikre at hunden ikke ryger ud.
At tasken er lavet af 100% genanvendt nylon er ikke kun godt for miljøet. Det er nemlig også meget nemt at rengøre, hvis der imod forventning skulle komme snavs på tasken.
Hvis du tænker, at hundetasken fra VOV&VUF er noget for dig, så klik på tasken eller tryk lige her.
Igen er tasken ikke så stor, så vi anbefaler ikke, at hunde over 10 kg. bruger den.
Mælson Kanvas transportbur
Det første transportbur, som vi gerne vil anbefale er Mælson Kanvas transportbur. Her har vi at gøre med et blødt transportbur, der giver sig alt efter, hvor hunden lægger sig.
Mælson er et tysk mærke, der her har lavet en kanvasbur, som sætter sine konkurrenter til vægs. Som meget andet i Tyskland, så går Mælson meget op i høj kvalitet og den tyske grundighed. Der er en masse gode muligheder med dette bur, som både egner sig godt som transportbur, men også kan bruges til at have med på udstilling.
En af de gode detaljer er, at man kan lave ventilation gennem alle fire sider, plus ventilation fra toppen. Samtidig kan du også selv vælge om du vil lave indgangen fra enden af buret, eller om du vil lave indgangen i siden.
Bunden af Mælson Kanvas transportbur er lavet af kraftig gummi, der er vandtæt. Du kan derfor med ro i sindet sætte dit transportbur på fugtigt græs. Din hund vil ikke kunne mærke vandet. Desuden er buret meget let at rengøre.
Den sidste lille detalje vi gerne vil fremhæve ved Mælson Kanvas transportbur er, at den nemt kan slås sammen, når det ikke er i brug. Hvis dette fantastiske transportbur er noget for dig og din hund, så kan du købe det ved at klikke lige her eller på buret.
Buret fås i mange forskellige størrelser, så klik på linket og find den størrelse der passer jer bedst.
Eco Transport box – Gipsy
Hvis du bare gerne vil have en helt almindelig transportbox, hvor din lille hund kan være i indtil I er fremme ved destinationen, så er Eco Transport box fra Gipsy et godt bud. Du får nemlig her et transportbur der er lavet af 100% genbrugsplast og ikke koster en formue.
Kassen kommer med en metallåge, så du nemt kan stikke et par fingre ind og snakke med din hund. Det smarte ved denne box er, at den kan spændes fast i bilen med bilens sikkerhedsseler, så din hund er ligeså sikkert spændt fast som du selv er.
Kassen kan også bruges til både katte og gnavere, så derfor er det også kun hunde op til 6 kg. som kan bruge denne box. Så hvis du vil have et billigt men meget funktionelt transportbur, så er Eco Transport box fra Gipsy lige noget for dig. Du kan købe det ved at trykke på buret eller klikke lige her.
Trixie hundesikkerhedssele
Det næste vi gerne vil anbefale er Trixie hundesikkerhedsselen. Her er hunden ikke i nogen form for taske eller bur, men er blot sat fast med en snor i sikkerhedsselelåsen. Trixie hundesikkerhedssele anbefaler vi til hunde, som ikke kan lide at være i et bur eller en taske, da det er for indelukket.
Trixie hundesikkerhedssele passer til langt de fleste biler og snoren kan laves længere alt efter behov. Selve selen er i et stilrent design, hvor den falder godt i spænd med sorte bilsæder, som de fleste har.
Hvis Trixie hundesikkerhedssele er noget for dig og din hund, så kan du klikke på selen eller trykke lige her.
Gulliver – IATA godkendte transportkasser
Den sidste transportkasse som vi gerne vil anbefale er fra Gulliver og henvender sig til de lidt større hunde. Gulliver har transportkasser i flere forskellige størrelser, hvor vi tager udgangspunkt i Gulliver 5, der er til hunde mellem 15 og 30 kg.
Gulivers transportkasse er i en flot grå farve og er lavet af Stefanplast. Det gode ved denne type af transportbur er, at de også er godkendte hos alle flyselskaber, så hvis du skal have din hund med ud at flyve, så er det ikke nødvendigt at leje et transportbur, da du allerede har et i bilen.
Og transportburet fra Gullivers får store roser med på vejen. Både som transportbur til bilen, men også til flyveturen.
Kassen kommer i to dele, hvor de nemt kan sættes sammen med de medfølgende clips. Metallågen kan sættes fast i begge sider, så lågen kan være venstre- og højrehængt. Dette kan være en fordel, hvis man ikke har så meget plads i bagagerummet på sin bil og derfor skal lågen kunne åbnes en bestemt vej.
Så hvis du vil have en af de mest populære transportbure til dig og din hund, så er Gullivers lige noget for dig. Du kan købe den i de forskellige størrelser ved at trykke på buret eller ved at klikke lige her.
Hvis du ikke lige har fundet det bur, som passer til jer, så bare rolig. Der er mange forskellige bure og vi har ikke kunne tage alle vores anbefalinger med. Hvis du gerne vil lede videre, så har PetDreams et kæmpe udvalg af transportbure. Du finder deres kæmpe udvalg lige her.
Må man efterlade sin hund i bilen?
Det må du gerne, men ikke for lang tid ad gangen og du skal være meget opmærksom på, hvor varmt det kan blive i en bil – specielt om sommeren. Selvom man bare hurtigt skal ind efter nogle pølser til grillen, så kan det være en meget ubehagelig oplevelse for din hund.
Det er dit ansvar, når du efterlader en hund i en bil. Hvis hunden omkommer på grund af hedeslag, så får du oven i tabet af din bedste ven også en stor bøde, fordi det er brud på dyreværnsloven.
For at illustrere, hvor hurtigt temperaturen egentlig kan stige i en bil, har vi lavet denne tabel, som tydeligt viser, hvor stærkt det kan gå.
Tidspunkt | Temperatur udendørs | Sol eller skygge? | Temperatur i bilen |
8.30 | 14 °C | Skygge | 19 °C |
9.30 | 18 °C | Skygge | 38 °C |
10.30 | 20 °C | Blandet | 47 °C |
11.10 | 20 °C | Sol | 57 °C |
12.00 | 23 °C | Sol | 62 °C |
13.30 | 22 °C | Sol | 85 °C |
Som det tydelig ses, så stiger temperaturen eksplosivt – også når der er skygge. Og at efterlade sin hund i bilen midt på dagen om sommeren er decideret uansvarligt. Derfor anbefaler vi på det kraftigste, at hvis du skal have din hund med ud at køre, så sørg for at tage den med ud af bilen og evt. sætte den udenfor supermarkedet.
Ellers anbefaler vi at lade din hund blive hjemme, indtil du har klaret indkøbene. Hunden føler sig nemlig tryg derhjemme og der skal meget til, før temperaturen stiger voldsomt i ens egen bolig.
Hvis du kommer forbi en bil om sommeren, hvor der er en hund alene i bilen, så skal du ikke gå i panik. Kig først efter om der er sat sedler op i bilen om der er tændt for aircondition eller et tidspunkt for, hvornår hunden er efterladt.
Du kan også se efter, om vinduerne står på klem eller høre efter, om der er en aircondition der kører. Hvis ikke der er noget tegn på disse ting og du kan se, at hunden har det meget varmt, så ring straks til politiet. Hvis du vurderer, at hunden er i akut livsfare, så må du gerne slå en rude ind og få reddet hunden ud.
Du skal dog kunne bevise at du handlede i nødret og at hunden var i livsfare. Ellers kan du selv risikere at få en bøde og et erstatningsansvar. Derfor anbefaler vi, at I er flere vidner inden du slår ruden ind.
Afsluttende bemærkninger
Det var lidt om transportbure og hvad man skal være opmærksom på, når man er ude at køre med sin hund. Vi håber at du har kunne bruge nogle af de anbefalede ting til transporten af din hund.
Hvis du mangler idéer til hvilken hundemad din hund skal have, så kig rundt på siden, hvor vi har anbefalinger til alle de mest populære hunderacer.
Hvis du har spørgsmål til artiklen eller andre kommentarer, så er du velkommen til at skrive på kontakt@vielskerdyr.dk